Kvinden bag

Jeg hedder Mette BL Thomsen (f. 1961) og har beskæftiget mig med fotografering fra barnsben. Jeg er et udpræget friluftsmenneske, en stor naturelsker, en ivrig sportsudøver og mor til to vidunderlige børn.

Mette BL Thomsen
Initiativtager og foredragsholder

Jeg er forfatter og fotograf til den kommende børne- og familiebog: DYR i NATUREN – ren FANTASI og initiativtager til og ejer af firmaet Photos Gone Wild og hjemmesiden www.photosgonewild.dk

Jeg holder foredrag og workshops om at kunne se fantasidyrene og finde livsglæden ved at færdes i naturen.

 

Verden af fuld af fantasidyr
Så længe jeg kan huske, har min verden været fyldt med sjove dyr fra alverdens lande. Der var løver, leoparder, giraffer, aber, elefanter, sæler, pingviner, heste, hunde, fugle og en masse sjove fantasidyr. Jeg drømte om dem om natten og snakkede med dem om dagen. Jeg opdagede, hvordan dyrene gemte sig sjove steder og dukkede frem, når jeg mindst ventede det. Det var, som om jeg lærte en helt ny verden at kende.

Mødet med fantasidyrene og glæden ved at færdes i naturen og forevige de mange smukke naturoplevelser er grundlaget for børne- og familiebogen:
DYR i NATUREN – ren FANTASI

Professionelt
Professionelt arbejder jeg som Peptalker og Power Specialist med en bred uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut, mentaltræner samt life- og businesscoach. Jeg har passioneret arbejdet med og undervist i sundhed, trivsel og velvære såvel nationalt som internationalt siden 1987.

Jeg er kendt for at være en kvinde, der sprudler af energi, og som elsker at motivere andre til at sætte sig mål og nå dem – både følelsesmæssigt, kropsligt, helbredsmæssigt, sportsligt og karrieremæssigt.

Grundstenen i mit arbejde er at fremelske de stærkeste ressourcer hos det enkelte menneske og få alle til at føle sig værdifulde, præcis som de er – alene og i et fællesskab.

Jeg arbejder for at skabe en ny forståelse af sammenhængen mellem krop og psyke og bruger hertil alle virkemidler til en øget bevidstgørelse af det enkelte menneske. Jeg ønsker at bidrage til at højne folkesundheden, nationalt som globalt, ved at vise nye veje til at finde livsglæde. En livsglæde, som alle kan finde ved at lære at betragte naturen med nye øjne.